Indrejsekrav til USA

Det er relativt omfattende at blive godkendt til indrejse i USA. De amerikanske myndigheder kræver, at de nødvendige information er afgivet i god tid inden afrejse. Det gør sig vel at bemærke gældende for alle personer ved indrejse i USA.

ESTA-ansøgning

Du skal udfylde en elektronisk ESTA-ansøgning. Uden denne kan du ikke godkendes til indrejse i USA. En ESTA-forhåndsregistrering medfører dog ikke garanteret indrejsetilladelse, men tjener blot som flytilladelse.

Du er selv ansvarlig for at udfylde din ESTA-ansøgning senest 72 timer før afrejse. Ukorrekte informationer eller for sen indsendelse kan resultere i et indrejseforbud i USA. Den koster $14 pr. person og bør medbringes i fysisk udskrevet form.

Efter anbefaling fra de amerikanske myndigheder bør du tjekke din ESTA-status inden afrejse til USA. Du kan nemt og hurtigt tjekke din status her: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/

APIS-udfyldelse

Forud for indrejse i USA stilles der ligeledes krav til udfyldelse af APIS (Advance Passenger Information System). Af sikkerhedsmæssige årsager har alle flyselskaber pligt til at indsamle bestemte oplysninger.

Du skal blandt andet oplyse nationalitet, køn og adresse under opholdet i USA. Flyselskaberne skal senest modtage disse informationer ved check-in. Du kan dog spare tid ved at indsende de påkrævede oplysninger på forhånd.

Bestiller du rejse hos et bureau, så kan de ofte hjælpe med udfyldelse af dette. Du kan for eksempel få hjælp på følgende side: uniquetravel.dk/rejser-til-usa.html

Skal jeg søge om visum?

Som dansk statsborger kan du rejse ind i USA uden visum på deres Visa Waiver Program (VWP). Det kræver dog, at følgende er opfyldt:

  • Gyldigt e-pas under hele opholdet (gælder også for børn)
  • Har en returbillet eller videregående billet
  • Har udfyldt en korrekt ESTA-ansøgning
  • Opholder dig i USA i maks. 90 dage

Der findes forhold, der kan resultere i, at du ikke kan benytte førnævnte Visa Waiver Program. Det vil betyde, at du skal søge om visum. Det skal du, hvis du:

  • Ikke er dansk statsborger
  • Skal arbejde eller studere i USA
  • Har en plettet straffeattest
  • Tidligere er nægtet indrejse
  • Har opholdt dig mere end 90 dage i USA
  • Rejser på vegne af det offentlige
  • Vil opholde dig i USA i mere end 90 dage
  • Har rejst til Irak, Iran, Syrien, Sudan, Libyen, Somalia eller Yemen efter d. 1. marts 2011.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *