Site icon Sllaw

IVS er afskaffet – Her er dine muligheder

Business og strategi

Iværksætterselskabet (i daglig tale IVS) blev introduceret for at gøre det mere overkommeligt for iværksættere at stifte et selskab. Fremfor at skulle lægge en startkapital på 50.000 kroner, som man skulle, når man stiftede et ApS, kunne man nu nøjes med at lægge 1 krone.

Idéen var god, men desværre tiltrak det mange svindlere og folk uden rent mel i posen, hvorfor man nu har valgt at afskaffe den omdiskuterede selskabsform. Men hvad gør man så, hvis man gerne vil stifte et selskab uden megen kapital – eller hvis man allerede har et IVS?
Det får du en kort guide til i artiklen her.

Omdan dit IVS til ApS

Har du allerede et iværksætterselskab, som du ønsker at fortsætte med at drive?

Så skal du inden den 15. april 2021 have omdannet dit selskab til et ApS (anpartsselskab) – ellers bliver din virksomhed tvangsopløst.

Det kan være en smule uoverskueligt at skulle ud i sådan en proces, men det er der heldigvis råd for. En tjeneste under navnet IVS til ApS (drevet af Dinero Regnskab ApS) har specialiseret sig i professionel omregistrering af IVS til ApS til en fornuftig pris.

De står for alt og har masser af erfaring med lige netop denne type opgaver, hvorfor de kan assistere med eventuelle spørgsmål og andet.

Ønsker du ikke at betale for at omdanne dit IVS til ApS, skal du i stedet lukke virksomheden.

Kapitalkravet til anpartsselskaber er reduceret

For ikke at gå tilbage til situationen før iværksætterselskabet blev introduceret, så har man fra myndighedernes side valgt at reducere kapitalkravet til anpartsselskaber. Dette skal medvirke til, at flere stifter virksomhed og dermed holder innovationen, udviklingen og driften i gang i Danmark.

Selvom nogle vil mene, at kapitalkravet ikke er reduceret nok, så er det trods alt bedre end både at fjerne IVS og samtidig bibeholde det originale krav til kapital.

Det betyder, at du i dag kan stifte et ApS, hvis du har mulighed for at indskyde 40.000 kroner i kapital. Dette kan enten være i form af kontanter eller i form af inventar, udstyr eller lignende til en værdi af minimum 40.000 kroner.

Er du i tvivl om, hvor meget dine aktiver er værd? Så kan du med fordel kontakte en revisor, som kan hjælpe med at værdiansætte forskellige produktionsmaskiner, IT-udstyr og lignende. Det betyder, at selvom du eller din virksomhed ikke har 40.000 i kontanter, så er der stadig mulighed for, at du kan stifte et ApS.

Exit mobile version