Tilbage i efteråret 2019 blev whistleblowerdirektivet vedtaget i ministerrådet i EU baseret på et forslag for Europa-Kommissionen. Formålet med direktivet var og er, at forpligtige offentlige såvel som private arbejdsgivere med 50 ansatte eller mere at have en whistleblowerordning, der skal afdække alvorlige lovovertrædelser. Det skal styrke mulighederne for at håndhæve EU retten, ved at gøre det nemmere og sikkert at indberette.
Direktivet der blandt andet skal sikre at eventuelle whistleblowere er beskyttet, og derfor kan indberette uden at risikere deres job eller lignende repressalier. De skal desuden kunne indberette anonymt, men det er ikke er krav.
Der er en række procedurekrav, der skal være opfyldt til ordningen. Disse krav dækker blandt andet, at fortroligheden af whistleblowerens identitet er sikret. Det er desuden et krav, at indberetteren får en bekræftelse på at indberetningen er modtaget. Der skal desuden være en upartisk person, der følger indberetningen til dørs. Indberetningen til whistleblowerordningen kan ske mundtligt via telefon eller andet talebeskedsystem, eller det kan indberettes skriftligt, eksempelvis gennem et whistleblower system som dette.
Skulle en ansat i en virksomhed stadig være utryg ved at benytte den interne whisteblowerordning, etableres der en ekstern ordning i Datatilsynet. Her kan der indberettes uden om arbejdspladsens ordning, eller hvis arbejdspladsen falder udenfor de opstillede krav til størrelse.
Hvad og hvem dækker whistleblowerdirektivet?
Det nye direktiv dækker i private og offentlige arbejdspladser med mere end 50 ansatte, inden for alle felter. Der kan derfor indberettes om lovovertrædelser om en lang række uregelmæssigheder.
Dette kan være alt fra brud på forbruger og databeskyttelse, hvidvask af penge, overtrædelse af miljøbeskyttelse, produkter der ikke er sikre nok og til overtrædelser inden for finansiering af terrorisme. De EU-lande der er en del af aftalen, kan udvide området. Nogle overtrædelser kan være relevante i visse lande, mens de ikke er i andre.
For at sikre gennemsigtighed, skal offentlige myndigheder årligt offentliggøre oplysninger omkring hvor mange modtagne indberetninger der er kommet, samt hvad temaet for indberetningerne har været, og hvad status er.
Hvornår træder whistleblowerordningen i kraft?
Som nævnt indledningsvist blev direktivet vedtaget i 2019. Det skal gennemføres i Danmark, og i den forbindelse er der blevet sendt et lovforslag til offentlig høring i slutningen af februar 2021. Det forventes, at lovforslaget fremsættes og godkendes i Folkeringet i april, og træder i kræft den 17. december 2021. Dette er datoen for hvornår ordningen skal være etableret af arbejdsgiverne i det offentlige, og private virksomheder med mere end 249 ansatte. For arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50 0g 249 ansatte, er fristen yderligere to år. Således skal ordningen her senest være etableres den 17. december 2023.